Med kunsten får vi flere i tale

I en tidligere spiritus-butik i en lidt nedslidt del af byenligger Oakland Lowdown. Her mødes lokale til kurser i journalistik, tilfællesmiddage, dialogjournalistiske workshops og meget andet. Og her bliverproduceret journalistik ud fra en devise om, at journalistik ikke behøver være en artikel eller et andet velkendt format. Det kan lige så godt være en flyer, et billboard, et kunstværk eller noget helt fjerde.

Oakland Lowdown blev grundlagt i 2021 af kunstneren Chris Treggiare og journalisten Cole Goins, der også står i spidsen for uddannelsesprogrammet Journalism + Design ved universitet New School.

Vi har snakket med Cole Goins om, hvad kunst kan bidrage med til journalistik.

‍Kan du prøve at give et eksempel på, hvordan I kombinerer kunst og journalistik – og hvorfor?

Vi bruger kunsten som et redskab til at have en samtale med folk. Til at skabe en oplevelse, der får folk i tale. Det kan være noget helt simpelt – som en smuk plakat, der får folk til at standse op og snakke med os.

Vi prøver – med kunsten – at lave en oplevelse, der gør folknysgerrige. Under valget arbejdede vi sammen med en kunstner, der lavede de her smukke plakater, der bare sagde STEM. Dem tog vi så med rundt omkring. Vi dukkede op til arrangementer i lokalsamfundet og trykte dem på vores lillepresse på stedet. Det fungerede i sig selv som et trækplaster: Hey, vil du trykke din egen plakat? Du kan få den med hjem – et gratis kunstværk.

Det ville folk gerne.

Og når de så kom, kunne vi spørge dem, om de havde et øjeblik til at tale med os om valget. På den måde skabte kunsten en forbindelse, vi kunne dykke dybere ned i. Også med de mennesker, der ellers aldrig ville snakke med en journalist om politik. De mennesker får vi i tale på den her måde.

I det her valg-projekt spurgte vi så alle: hvad ville du gøre, hvis du var borgmester i Oakland? Hvad er det første, du ville gøre? Vi bad dem skrive deres svar ned på en af de mange små plakater, vi også havde fået lavet. Derefter tog vi et billede af folk med deresplakat. Til sidst havde vi et helt galleri af fotos. Vi lavede også en kunstinstallation af alle svarene. Det er en måde at løfte de vigtige historier, ideer og emner, folk bragte på bane.

‍

Er det rigtigt forstået at sige, at I bruger kunsten som indgang til at lave dialogbaseret journalistik – og den dialogbaserede journalistik som materiale til at skabe ny kunst?

Ja, præcis. Det har vi gjort meget. Vi giver alt det her kildemateriale, alle folks fotos og citater, til en billedkunstner, der så kan bruge det til at skabe noget.

Det handler om at nå længere ud: Om at cirkulere, distribuere og forstærke de vigtige historier på mange forskellige måder. Når du får en kunstner til at fortolke historien, ideen eller interviewet, når du nye grupper af mennesker. Kunsten kan blive en indgang til journalistikken. Den kan knytte an til et dybere emne eller en dybere historie.

‍

Hvad er det allervigtigste for jer at opnå ved at blandekunst og journalistik?

Der er selvfølgelig selve opmærksomheden. Altså: er folk overhovedet klar over, hvad der sker i lokalområdet og samfundet? Det er det, de fleste former for journalistik fokuserer på, og det er selvfølgelig vigtigt. Ved at bruge kunst håber vi at tiltrække opmærksomhed til dét, der er vigtigt at vide noget om.

Men jeg tror også, at vi kan tænke kunst og design som en metode til at skabe konkrete, brugbare ressourcer for folk. Det kan være en flot plakat, de kan tage med hjem. Men det kan også være et informationsark om, hvordan man bliver registreret som vælger. Ja, det er smukt, og det kan deles.Men det er også noget, der er vigtigt at vide.

Der er altså både vigtigt med opmærksomhed og med handling. Og det handler også om forbindelser mellem mennesker. Kunsten kan være løftestang i forhold til at få folk til at tale sammen på nye måder. Ikke bare som alvorlige eller politiske diskussioner – men simpelthen have en samtale i et samfund, der ellers kan være polariseret.

‍