Fem visuelle råd til dig, der ellers aldrig tænker i billeder

Nogle gange giver det helt sig selv, hvilket foto eller hvilken visualisering, du skal bruge til at fremme dit budskab, skabe opmærksomhed om din tekst, illustrere dit emne.

Men hvad når det ikke giver sig selv. Hvad gør du så?

Måske trækker du på skuldrene og gør, som mange andre skriftlige formidlere – tænker, at det jo er og bliver teksten, der er det centrale. Billedet/fotoet/illustrationen er det perifere, som du har fundet i sidste øjeblik, når du har skrevet din tekst. Men det menneske, der bruger tid på det, du formidler, opfatter ikke det visuelle som noget perifert. I hjernen bliver ordenes og billedernes budskaber og stemninger blandet sammen til ét samletindtryk.

Det betyder i bedste fald, at du taber et vigtigt formidlingspotentiale på gulvet, hvis du kun bruger energi på ordene og ikke på billederne. I værste fald spænder du ben for det budskab eller den oplevelse, du gerne vil kommunikere.

Den gode nyhed er, at der ikke nødvendigvis skal et kæmpe stykke arbejde til at gøre en kæmpe forskel.

De fem gode råd er baseret på en minihåndbog, der er et af resultaterne fra Mette Stentofts fellowship i visuel videnskabsjournalistik hos Constructive Institut ved Aarhus Universitet. Håndbogen kan læses i sin fulde længde her.

1: Sig farvel til de værste arkivfotos

Hvad er den lavest hængende frugt? Hvad er det første, nemmeste skridt på vejen mod en bedre billedside? 

Hvis du ofte bruger glittede, generiske stock photos fra internationale billedarkiver, ligger svaret lige for: Find alternativer til de værste af slagsen. De værste forstået som dem, vores publikum knapt registrerer – eller måske kun registrerer som en forbigående irritation. Eyetrack-undersøgelser taler deres fx tydelige sprog på dét punkt – det drejer sig om fotos…

… der virker kunstige 

Ligner menneskerne modeller; er der ’smurt vaseline’ på linsen?

… der virker opstillede

Ville de seriøst smile så meget til hinanden i den situation, fotoet fremstiller?

… der er uden for artiklens kontekst.

Er fotoet tydeligvis taget i udlandet, selvom historien er dansk?

‍

2 Vælg dine kampe

Det ville være dejligt med en grundig, gennemarbejdet supervisualisering af din videnskabshistorie eller den helt perfekte figur til forsiden af din præsentation... men det kan næppe lade sig gøre ved hver eneste artikel eller i hvert eneste projekt.

Hvordan kan du så vide, hvornår det visuelle element er godt nok? Er du journalist på en redaktion, kan du hurtigt få en fornemmelse fra dem, der beskæftiger sig mest med data og sociale medier: Hvilke historier deles mest, og hvilke læses mest og længst? Har data- og SoMe-folket en idé om, hvilken rolle billederne spiller en rolle i dét? 

Dan et overblik over de historier, der er meget populære og lav din egen vurdering: Er der nogle historier, der funger fint uanset billedkvalitet (fordi rubrikken eller emnet i sig selv er populært)? Og er der nogle historier, hvor et kvalificeret gæt kunne være, at billedet spiller en rolle for populariteten? 

Med andre ord: Identificér det, der fungerer godt nok og brug krudtet på dét, der for alvor har brug for forbedring.

Men hvad hvis du ikke er journalist - eller ikke har adgang til brugerdata? Det er her, katten kommer ind i billedet!

I 2022 testede det amerikanske mediehus KQED nemlig, hvilke historier og hvilke billeder gav den bedste respons hos deres publikum. Resultatet var klart – og meget lidt overraskende: Folk elsker billeder af nuttede dyr!

Med andre ord: Hvis du har en historie, en præsentation eller et andet kommunikationsprodukt, der kan illustreres af et (nuttet) dyr... ja, så gør det. Og brug visualiseringskrudtet på de historier, der for alvor har brug for dét.

‍

3 Tænk i metaforer

En god måde at finde den bedst mulige illustration er at tænke i metaforer og analogier. Det gælder både de uhåndgribelige, komplekse historier og de gange, hvor du har svært ved at finde et alternativ til de kunstige arkivfotos.

Jo mere uhåndgribelig eller kompleks, din historier er, desto vigtigere kan det være at tage metaforen til hjælp. Både hvis det handler om at søge et billede frem i en database, og hvis du har muligheden for at tage en snak med en grafiker/fotograf/tegner.

Samtidig er der meget forskning der peger på, at metaforer kan spille en enormt vigtig rolle ift. forståelse – især når vi har med naturvidenskabens komplekse eller usynlige fænomener at gøre. 

4 Start småt men systematisk

Så snart du går igang med din historie eller dit formidlingsprojekt (og mange gange undervejs), er det en god ide at spørge dig selv:

1. Hvilke vigtige spørgsmål har læseren?

2. Kan et eller flere af disse spørgsmål besvares visuelt?

3. Hvilket koncept er sværest at forstå og formidle?

4. Hvad kan jeg selv klare – hvad skal jeg have hjælp til?

Og ift. det med hjælp: I den ideelle verden har du selvfølgelig adgang til en dygtig grafiker eller tegner, som du kan konsultere og have med i din ideudvikling fra dag et. Men hvis det var tilfældet, ville du næppe læse artiklen her... så husk, at mindre ofte er nok. Ofte hjælper det simpelthen at sige spørgsmålene højt og diskutere dem med en ven eller samarbejdspartner.
‍

5 Leg 

Måske er der én i den grafiske afdeling, der har en ny idé. Måske er der en kollega, der kan tegne. Måske kender du én, der kan lære dig at lave infografikker eller sætte dig i kontakt med en upcoming illustrator eller tegneserietegner…

Når tiden, overskuddet og (eller) ideerne er der, LEG med formaterne. Med illustrationer, infografikker og datavisualiseringer. Eller med de mere utraditionelle formater, som fx:

De visuelle abstracts eller sketchnotes, der kan opsummere en større historie, et helt forskningsprojekt eller en event.

Og tegneserierne, der er krævende at producere, men bliver læst, husket og værdsat.

‍