Hvordan formidler man forskning, der er kompleks og kræver specialiseret viden – samtidig med at man ønsker at nå ud til et bredt publikum? Det spørgsmål står centralt i et interview med lektor Helene Halkjær fra Aalborg Universitet, der har oplevet, hvordan forskningsformidling kan engagere offentligheden på en meget konkret måde.
Skal passe ind i mediernes rammer
Hun blev i 2019 involveret i en spektakulær sag, hvor hun og internationale kollegaer blev bedt om at undersøge, om der kunne være en genetisk forklaring på dødsfaldene hos fire australske børn, hvis mor var dømt for deres død i 2003. Forskerne viste i 2020, at børnene med stor sandsynlighed døde af hjertestop forårsaget af en arvelig mutation. I 2023 blev kvindens dom endeligt annulleret – og hun havde hele tiden hævdet sin uskyld.
”Jeg var involveret i at forklare hvorfor mutationen var farlig og bidrog til at formidle sagen i både medier og foredrag. Det blev en øjenåbner for, hvor stærkt en god forskningshistorie kan engagere offentligheden og skabe rum for at forklare kompleks biologisk viden,”forklarer Helene, der i dag er forskningsleder på Aalborg Universitet og forsker i, hvordan genetiske fejl i nervesystemets calciumsignaler kan føre til psykiatriske sygdomme som autisme, ADHD og skizofreni.
Medieeksponeringen har givet hende værdifuld erfaring, men det har også været en proces at forstå, hvor lidt fagligt man egentlig kan få plads til i et interview.
”Journalisterne fokuserer ofte på, hvad der gør én interessant at tale med, og derfor har vi arbejdet meget på at skærpe historien. Vi har vænnet os til, at der er ting, vi simpelthen ikke kan fortælle, fordi de ligger uden for rammerne, når man taler med medierne,”fortæller hun.
Vi har brug for nye formidlingsstrategier
Ifølge Helene er der behov for nye formidlingsstrategierfra universiteternes og forskernes side:
”Universiteterne står over for en stor formidlingsudfordring. Det er vigtigt at stille op til P1-morgen og Weekendavisen, men det når kun én bestemt målgruppe,som måske allerede ved det, man snakker om. Så det handler om at finde andre greb – måder at møde nye mennesker og nå ud på andre platforme. Personligt synes jeg, det er den største formidlingsudfordring, universiteterne står overfor.”
Derfor deltager Helene i projektet Visuel Videnskab, hvor hendes forskning bliver illustreret og formidlet af tegner Thomas Vium og journalist hos Nordjyske Helle Madsen:
”Der er et andet niveau af grundighed i dette projekt, som jeg synes er fedt, og der er plads til flere detaljer. Det kan afmystificere forskningen og konkretisere, hvorfor det er svært, dyrt og tidskrævende. Det gør stoffet nemmere at gå til, ikke mindst fordi det kommer i øjenhøjde med brugerne," siger hun.
Tegningerne kan vise virkeligheden af forskningen
Helene ser også et stort potentiale i, at de visuelle elementer kan hjælpe med at forklare komplekse biologiske processer på en mere håndgribelig måde. ”Nogle gange kan forskning virke lidt Black Box-agtig. Tegningerne hjælper med at vise, hvordan vi arbejder, hvorfor det koster så mange penge, og hvorfor det tager lang tid,” forklarer hun.
Ultimativt drømmer Helene om at nå bredt ud – helt ud til ”fredag-aften-TV2-seeren”. Ikke med tung faglighed, men med nysgerrighed og samtale:
"Jeg vil gerne blive bedre til at formidle i et sprog, hvor folk ikke skal aktivere alle hjerneceller for at følge med. Det er dér, vi kan skabe ægte kontakt," siger Helene.
